Det hele værd!
Vi har interviewet en pædagog på Østermølle skole.
Hun har valgt at arbejde med handicappede, da hun havde fået en ”smagsprøve”
ved at have et gymnastikhold med handicappede. Hun havde en mening om at en
pædagog ikke er noget man blev, men noget man var. En god pædagog kan sætte sig
i andres sted, se hvad de forskellige har brug for, se den vej der føre nogen
steder hen, og ikke mindst se børns kompetencer. Det sværeste ved at være
pædagog er, at man ikke altid kan føle sig tilstrækkelig og derfor acceptere at
det næst bedste er godt nok. Det vigtigste når man får nye børn er, at lære dem
og deres vaner at kende og ruste dem til livet, f.eks. lære dem at sidde pænt,
spise ordentligt osv. så de kan lære at begå sig. Det gør ikke noget, at man
kan se, at man er anderledes. På Østermølle skole arbejder vi på hvert enkel
individ, men samtidig får de meget ud af og være med i en klasse. Det er
pædagogen der har størst ansvar, men uddelegere arbejdet til medhjælperne, og
derefter har de begge et stort ansvar. Som pædagog vil du ikke altid kunne
undgå, at tage arbejdet med hjem, da du ikke bare kan tage det ud af hovedet.
Derfor briefer vi ofte med kollegaerne efter arbejde, så man kan sætte ord på
sine følelser. Sin viden fra skolen ligger i bagagen og engang imellem har man
behov for at hive den frem og bruge den. Dog undrer det hende at man ikke får
mere at læring om specialområdet, enten kan man lide specialområdet eller også
kan man ikke. Hvad gør det hele værd? Hun slog ud med armene og sagde med
smilende ansigt ”i skulle prøve det!”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar