Individuel skriveøvelse: redegørelse

Med udgangspunkt i kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7
 

Den tværkulturelle model fokuserer på forskelle og ligheder, men anvendes den ureflekteret, skaber den ofte stereotype billeder af de kulturer man undersøger.

Der bliver fremlagt i teksten, at unge andengenerationsdrenge har svært ved at tilpasse sig. De moderne unge får lov til at smage på friheden, mens de traditionelle unge får indskrænket deres frihed i støre eller mindre grad, og har flere familieforpligtelser osv.

Alle mennesker er etnocentriske og ser sig selv som det øverste udviklingstrin og bedømmer alle andre kulturer ud fra ens egen.

Eksempel på ovenstående: ”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres”.

Man skal ikke blande sig i andres kulturer, men acceptere at kulturer kan være forskellige. Men som tilflytter til et nyt land, skal man kunne gå på kompromis og indordne sig i landets reglement, men samtidig stadig have lov til at have sin egen kultur.

Den transkulturelle model handler om, hvordan kulturerne hele tiden er i bevægelse. Det er nødvendigvis ikke længere muligt, at sige at en bestemt kultur hører hjemme, der hvor den gjorde for f.eks. 50 år siden. I teksten bliver der beskrevet, hvordan forskellige kulturer kan være kulturskabene, og ikke bare lever ved siden af hinanden uden at støde sammen, og skabe nye kulturelle synspunkter. Den transkulturelle model er ikke en model der udpeger forskellige kulturer, men sætter fokus på det samspil, der foregår imellem kulturerne og deres kontekst.

Eksempel på ovenstående: ”Begrebet transkulturel betyder, at der er tale om en proces, der i sit udgangspunkt taler om en udveksling mellem kulturer, men som i sin konsekvens fører til en forståelse af transkulturelle som et overbegreb for kultur. (Berliner, 2001:91)”.

Forforståelse: Alle mennesker har igennem livet fået erfaring, gennem de oplevelser de har været udsat for, f.eks. når man snakker med et barn, går man automatisk ned i barnets højde. Det er ikke alle der ved hvorfor man gør det, men det er noget vi selv har set voksne gøre, da vi selv var børn. Grunden til at man gør det, kan være fordi barnet kan blive skræmt, føle sig truet og føle at man snakker ned til barnet, hvis man står op og snakker med barnet.

Ifølge Gregory Bateson, er forforståelserne med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Forforståelserne muliggør det han kalder redundans, som henviser til, at mennesker kan forstå hinanden, uden at blotlægge hver detalje i samtalen. Så selvom der udelades noget i en samtale, kan modtageren gætte sig til resten, fordi referencerammen er den samme.

Hvis du forandrer dit perspektiv engang i mellem, når du ser på en kultur, forstår du bedre helheden i de gældende kulturer.

 

Litteratur:

Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer
2004 Hanne Hede Jørgensen og Systime A/S
1. udgave af 1. oplag

Interview med pædagog

Det hele værd!

Vi har interviewet en pædagog på Østermølle skole. Hun har valgt at arbejde med handicappede, da hun havde fået en ”smagsprøve” ved at have et gymnastikhold med handicappede. Hun havde en mening om at en pædagog ikke er noget man blev, men noget man var. En god pædagog kan sætte sig i andres sted, se hvad de forskellige har brug for, se den vej der føre nogen steder hen, og ikke mindst se børns kompetencer. Det sværeste ved at være pædagog er, at man ikke altid kan føle sig tilstrækkelig og derfor acceptere at det næst bedste er godt nok. Det vigtigste når man får nye børn er, at lære dem og deres vaner at kende og ruste dem til livet, f.eks. lære dem at sidde pænt, spise ordentligt osv. så de kan lære at begå sig. Det gør ikke noget, at man kan se, at man er anderledes. På Østermølle skole arbejder vi på hvert enkel individ, men samtidig får de meget ud af og være med i en klasse. Det er pædagogen der har størst ansvar, men uddelegere arbejdet til medhjælperne, og derefter har de begge et stort ansvar. Som pædagog vil du ikke altid kunne undgå, at tage arbejdet med hjem, da du ikke bare kan tage det ud af hovedet. Derfor briefer vi ofte med kollegaerne efter arbejde, så man kan sætte ord på sine følelser. Sin viden fra skolen ligger i bagagen og engang imellem har man behov for at hive den frem og bruge den. Dog undrer det hende at man ikke får mere at læring om specialområdet, enten kan man lide specialområdet eller også kan man ikke. Hvad gør det hele værd? Hun slog ud med armene og sagde med smilende ansigt ”i skulle prøve det!”.